EN 16350:2014
Beskyttelseshandsker – Elektrostatiske egenskaber
I en ATEX-zone (et miljø med en eksplosiv atmosfære) kan en gnist forårsaget af afladning af statisk elektricitet fra en genstand medføre en eksplosion. Derfor skal arbejdshandsker være designet, så de ikke akkumulerer statisk elektricitet. Denne standard vedrører krav til handsker til brug i ATEX-zoner.
Standarden indeholder også yderligere krav til beskyttelseshandsker, der skal anvendes i brandfarlige eller eksplosive miljøer.
Handskens vertikale modstand (gennemgangsmodstanden i et materiale) prøves og måles i henhold til prøvningsstandard EN 1149-2, og alle måleværdier skal være lavere end den krævede værdi på 1,0 x 108 Ω.
Bemærk, at elektrostatisk afledende beskyttelseshandsker kun har en virkning, hvis brugeren er jordforbundet med en modstand på under 108 Ω.
Handskebrugeren skal derfor bære egnet beklædning og fodtøj, som sikrer permanent jordforbindelse, så vedkommende ikke kan udlede statisk elektricitet under bevægelse.